Foredrag om USA`s historie –
Arikara krigen 1823
Foredrag om den første indianerkrig i det nyerobrede Westen
Fredelige hensigter
Med sejlene sat, bølgende flag og med serenader fra lejede musikanter sejlede general William Henry Ashley den 10. marts 1823 ud fra flodbanken i Mississippi River. Det var bådene Rocky Mountain og Yellowstone Packet, der blev skubbet ud fra værfter i Saint Louise. En kraftig salut lød fra kanonen på Rocky Mountains bov, og ekspeditionen var skud i gang.
70 unge mænd var rekrutteret til ekspeditionen. Et blandet kompagni af bådsmænd, mountain-mænd, trappers og andet nødvendigt mandskab. De var lokket til af avisannoncer indsat af Ashley i avisen St. Louise Enquirer :
“Med til Rocky Moutains!
Vi søger 100 unge mænd til at gå med op ad Missouri River til dens udspring i Rocky Moutains – for en, to eller tre år. Hyren er $200 pr år og nødvendigt outfit. Ekspeditionen vil starte i St. Louise omkring den førstkommende 1. marts.“
Ashley fik ikke ansat 100 mænd; men nok til at starte ekspeditionen.
Dagens begejstring havde næppe lagt sig før ulykkerne indtrådte. Yellowstone Packet blev ødelagt ved en grundstødning. Dagen efter faldt en trapper i floden og druknede. Senere eksploderede skibets våbenarsenal med 320 pund krudt, og rifler andet udrustning gik tabt. Tre personer blev dræbt.
Ashley fik dog hurtigt en ny start rekonstrueret fra St. Charles og ekspeditionen kunne fortsætte.
Angrebet
Ekspeditionens dramatiske start kom imidlertid til at stå i skyggen af et endnu større drama, noget længere op ad floden, ved bifloden Grand River: Arikara krigen.
Dramaet blev udløst af et angreb på Ashley`s mandskab, hvor krigere fra Arikara Villages dræbte 15 af Ashleys mænd.
Ashley havde været nødtvungen til at gå i land på strandbredden neden for Arikara byerne. Hans partner major Andrew Henry, længer oppe ad floden, manglede heste efter et dødbringende overfald fra Assiniboine indianere. 40 til 50 heste skulle indkøbes. Ashley formodede, at de kunne indkøbes hos Arikara indianerne.
Efter Ashley at have forhandlet sig til 19 heste, gik alt galt. Næste morgen kom et angreb på Ashleys mænd. Årsagen synes ved første øjesyn at være ret simpel, dårlig stemning ved handelen; men ved nærmere analyse viser der sig en skæbnefortælling, der rækker tilbage til 1792.
Alene det efterfølgende hævntogt med deltagelse af 750 fjendtlige Souix-indianere råber på en større forklaring. Det sammen gør inddragelsen af den amerikanske hær. Det var første gang hæren blev sat ind i Westen. Oberst Leavenworth ledte hævntogtet med kritik til følge fordi han ikke ville udradere Arikara stammen. Han ville forhandle sig til fred. Det ville kompagniernes mountain-mænd ikke, og de iværksatte en nedbrænding af byerne.
Vi følger begivenhederne i foredraget.
Ashley`s mænd angribes på morgenstunden ved flodbanken, hvor de havde overnattet.
Krige
I mit temaforedrag opsamler vi også Arikara stammens skæbnehistorie. Den indeholder et mønster, der går igen i andre konflikter mellem indianere og de amerikanske indtrængere.
De indfødte stammer var langt fra én samlet nation, det var snarere samfund af selvstændige ”fyrstestater”, der hver plejede deres traditioner, særpræg og habitater. Ofte var stammerne meget krigerisk mod hinanden.
Hertil kom, at de hvide indtrængere kom med deres særkultur. Yderligere optrådte de hvide ikke som et homogent folk. De var individualister.
Indtrængerne havde grundlæggende fredelige hensigter, men følte også, at de var givet retten til landet. Det blev et kulturelt angreb på landets oprindelige befolkning, indianerne.
Alt i alt blev mødet mellem de to folk et broget mix af sær-kulturer. Resultatet af dette kulturtræf blev krigeriske overfald, røveri og drab på de hvide indtrængere. Og hvor andet ikke løste problemet: krige med hævntogter til følge.