Foredrag om USA`s historie
Den engelske kolonisering af Amerika
Foredrag om den engelske kolonisering. En fortælling om, hvordan de første kolonister fik fodfæste på den amerikanske østkyst.
Roanoke
Roanoke kolonisterne var de første, der demonstrerede, at det var praktisk muligt at arrangere en transport over Atlanten med mænd, kvinder og børn. I alt 117 personer sejlede i 1587 ud fra Plymouth i England. Målet var at bygge et nyt samfund på den amerikanske østkyst. De ville forfølge deres drømme: fri af pave, dronning og herremænd.
Men Roanoke kolonisterne betalte en høj pris. De bliver sat i land på Roanoke Island, i Virginia; men de forsvinder alle i historiens mørke. Et personligt drama; et mysterium. I foredraget følger vi sporene efter det 430 års mysterium. Et nyere efterforskningsarbejde har forsøgt at løse mysteriet, såvel hvad angår motiverne til deres farefyldte udrejse, som til mysteriet om deres forsvinden; var det mytteri, overfald fra de indfødte eller noget helt andet?
I foredraget følger vi de gemte spor af Roanoke kolonisterne skæbne.
John Smith
I 1606 fulgte kaptajn John Smith; krigsmand, eventyrer og gentleman; men også visionær og idealist. Han kunne se, at Nordamerika var mulighedernes land.
Han kunne se, at der i Amerika var muligheder for at begynde på en frisk. ”Her kan enhver mand, af simpel herkomst, blive herre over sit eget arbejde og sit eget land… og hvis ikke han har andet end sine hænder, kan han med dem og flid, arbejde sig op til rigdom, ja endog blive gentleman”.
Nye kolonister ankommer. Skibet MAYFLOWER anløber i 1620 Plymouth i Massachusetts. Udmattelse, sygdom og en barsk vinter krævede omkring halvdelen af kolonisternes liv.
Tobakken
Tobakken blev snart kolonisternes rigdom – og skæbne. Den skabte grådige jordbesiddere, konflikt med indianerne og slaveri. Det satte evige spor i Amerikas historie.
Det var imidlertid en dårlig cocktail, der var blevet blandet på det nordamerikanske kontinent; indianere, franskmænd og englændere. Det måtte ende med en krig: Den fransk-indianske krig i 1754. Frankrig måtte afstå næsten alle sine besiddelser i Nordamerika til englænderne.
Foredraget udreder trådene i koloniseringen frem til den amerikanske revolution.